
Hvad er projekt Bevar Blæren ?
Bevar Blæren er et årligt event skabt af læger og sygeplejersker fra Urologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Vi ønsker at bringe hospitalet ud til nærområder i Region Sjælland for at sætte fokus på blærekræft gennem læring, nysgerrighed og fysisk aktivitet. Vi besøger skoler, hvor vores unge læger underviser udskolingsbørn, forældre og bedsteforældre i hvad blærekræft er, genkendelse af symptomer og ikke mindst forebyggelse.
I 2025 besøgte vi Sakskøbing Skole, hvor vi havde en rigtig god dag med mange
glade og interesserede elever, forældre og bedsteforældre. I år glæder vi os til at besøge
skolerne i Sakskøbing, hvor vi har et spændende program.
Hvis I er interesserede i at få besøg på jeres skole eller by, så skriv til os via linket nedenfor,
i mellemtiden kan I følge os på Instagram.
Sakskøbing Skole
“Et overvældende og meget vellykket besøg med fokus på sundhedsoplysning og viden om, hvordan blærekræft kan forebygges og behandles. Forløbet kan anvendes direkte som et tværfagligt undervisningsforløb i naturfagene i udskolingen.
Arrangementet Bevar Blæren 2025 blev afholdt på Sakskøbing Skole den 18. september 2025. I månederne op til arrangementet deltog skolens naturfaglige arbejdsgruppe i to koordineringsmøder med projektlederne fra Bevar Blæren, svarende til i alt tre timer.
Møderne havde fokus på praktisk koordinering og afklaring af lokale forhold, så forløbet kunne tilpasses skolens hverdag og rammer.
På selve dagen deltog mere end 20 fagprofessionelle – herunder læger, sygeplejersker, forskere og sundhedskonsulenter, der i fire timer varetog undervisningen på skolen.
Eftermiddagen bestod af et fælles oplæg, efterfulgt af mindre undervisningsforløb i klasserne. Arrangementet blev afsluttet med en fælles gåtur i Sakskøbing, hvor elever, forældre og bedsteforældre løste opgaver og besvarede spørgsmål med direkte afsæt i dagens undervisning.
Teamet omkring Bevar Blæren udviste en imponerende kapacitet og satte et tydeligt og varigt aftryk på både skolens medarbejdere, elever og deres familier. Sundheds- og vidensformidlingen var nærværende, relevant og engagerende og skabte stærke rammer for forståelse, refleksion og dialog.
Elever, forældre og bedsteforældre fik ny viden og nye perspektiver på egen sundhed samt på de valg, der i hverdagen kan bidrage til forebyggelse af kræft.
Teamets store engagement, faglige tyngde og evne til at formidle komplekse emner på en tilgængelig måde gav arrangementet en ekstra dimension.
Besøget fra Bevar Blæren var en værdifuld gave til skolen og blev muliggjort gennem Region Sjælland og de øvrige samarbejdspartnere bag Bevar Blæren.
Jeg giver hermed min bedste anbefaling til et samarbejde med Bevar Blæren”
Simon Leinum, Skoleleder Sakskøbing Skole








Nakskov 2024 | Sakskøbing 2025

Viden om blærekræft (1:25)
Blod i urinen (1:21)
Viden om blærekræft (1:25)
Blod i urinen (1:21)
Viden om blærekræft (1:25)
Blod i urinen (1:21)
Rygning (01:48)
Nikotinposer (01:35)
Rygning (01:48)
Nikotinposer (01:35)
Rygning (01:48)
Nikotinposer (01:35)
Behandling af ondartede tumorer (02:10)
Behandling af godartede tumorer i blæren (01:34)
Maj er international blærekræft måned
Vi møder borgerne
Symptomer på blærekræft – Hvornår skal du reagere?
Risikofaktorer for blærekræft
Hvordan finder man blærekræft?
Svar efter operation for blærekræft
Behandling af ondartede tumorer (02:10)
Behandling af godartede tumorer i blæren (01:34)
Behandling af ondartede tumorer (02:10)
Behandling af godartede tumorer i blæren (01:34)

Lokale sponsorer
Malte Ebert
Sakskøbing Brugsforening

Sakskøbing Hotel
Sakskøbing Krone Apotek






